Herunder kan du se tidligere aktiviteter.
Patricia Pharao, Jette Friis, Lone Holm og Milena Munck skabte hygge med keramik, tasker, papirklip, strik og meget mere.
Workshop, en dag i bonusmoderens tegn med psykoterapeut Anne Hartung. 360 gr. rundt om sammenbragt familieliv.
www.annehartung.dk
Dejlig aften med foredrag af kræftcoach og fysioterapeut Gitte H. Matthiesen om forløb efter kræft. Hvordan får man glæden og gnisten tilbage…
www.gittehaaningmatthiesen.dk
Hanne Lange og Co. solgte fine malerier, strik, bælter mm.
Både rutinerede og nybegyndere fik grundig instruktion af Tinna og Line fra The A Team.
Der blev kæmpet og grinet med hurtig fremgang.
Vi savner Vibber, men hun fortsætter ved Thromborg i Silkeborg.
Piece of Denmark og Milena Munck viste flot design i porcelæn, metal, træ, glas og strik. De klædte hinanden så smukt.
Nilsa Serrano Nøhr, der er indehaver af A Sarees Story i Haderslev, gæstede TW med sine smukke designs syet op af gamle sarier fra Indien.
Cathrina og Poul gav os indblik i biodynamik og naturvin ved to smagninger. Vi smagte skønne røde- og hvide vine fra Toscana med lækreste bruschetta fra Italien og dagen efter naturbobler fra Champagne med små kanapeer.
Der blev holdt miniforedrag og solgt keramik, hjemmestrik, tøj, kaffe og sødt mv.. Alt sammen til fordel for ‘Fonden det Nytter’ og ‘AMPO’. Det var meget hyggeligt og tilmed blev det med en pæn indbetaling til fonden og til produktion af hele 5 kørestole i Bukina Faso.
Det blev en hyggelig weekend, hvor ‘1000 TING’ fra Jægergårdsgade præsenterede deres lille univers af smukke ting, hvor temaet var UDELIV. Der blev solgt planter, lanterner, madrasser, krukker og mange flere fine ting til sommeren.
Spændende ung kunst blev præsenteret, og dejlig kage fortæret.
Fysioterapeut Sofie startede tappert ud med fysioterapeutisk træning tirsdage under stramme Coronarestriktioner. 3 hold ugentlig med kun 3-4 deltagere pr hold, så der er fokus på at få gjort alt korrekt, og Sofie fik sin eksamen med flot resultat.
I vil snart kunne finde hende i et af Aarhus’ mange studier.
Pinsen var med den smukkeste udstilling:
Strik fra Hanne Linding:
Glas af Lotte Thorsoe:
Smykker af Sophie Rose:
4 kreative kvinder solgte skøn keramik fra eget værksted
Pilgaard og Pilgaard
Karen Jensen
Anna Marie Thøstesen
Ahmed stod for lækre güzleme og H-J for kaffen i den dejligste forårssol på terrassen.
Znorki, DesignRocket og Designed Learning gik sammen om at skabe en weekend i børnene navn. Her var nyt spændende design indenfor børneinteriør og leg til læring.
Se mere på:
Denne weekends arrangement kombinerede salg af brugt tøj til fordel for ‘Fondet det Nytter’ med salg af pileflet, porcelæn, tasker, juelpynt fra Nepal og Bolivia, krydret med masser af gløgg og kaffe.
Vi julehyggede trods corona-restriktioner og gentager helt sikkert arrangementet til næste år, hvor vi forhåbentlig kan sidde tæt i høj julestemning.
Katrine har nu gennemført flere events med sit sell-out koncept, og er kommet forrygende fra start med godt salg fra skiftende kvinders klædeskab.
Meget lækkert tøj fik nyt liv.
Salget af tøjet blev suppleret af salg af kaffe og kage i det dejlige efterårsvejr, hvor mange gæstede loppemarkedet langs Bassin 7 og det gav et pænt bidrag til fordel for ‘Fonden det nytter’.
Se mere på: www.fondendetnytter.dk
Mange tak til jer, der bidrog med tøj fra skabet og til jer, der gæstede os og fik ‘nye klude’ med hjem.
Vi gentog successen i forbindelse med vores julemarked weekenden omkring 1. søndag i advent.
Milenas design er et kunstnerisk arbejde med former, farver og linjer, hvor samspillet mellem strik og kroppens former er i fokus.
Vi håber for jer, der ikke nåede at opleve hende, at hun finder vej til TW igen snart.
Se mere på Milenas hjemmeside:
I forbindelse med Reggae Film Fest v. Teatret Gruppe 38 serverede vi Mahalo’s bowls og øl og Bjarne Haubo havde fernisering på sine dejlige billeder.
Der blev udstillet spændende flotte keramiske skulpturer og smykker af lerkunstner Tommy Juul Sørensen og smuk billedkunst i form af malerier og søde collager af Vibeke Gilling.
https://tommyjuul.dk/index.html
Lunelvintage viste sine fine vintage brillestel, der havde fået nyt liv som solbriller, og Reuse Streetwear solgte håndplukket ‘pre-loved’ tøj. Posive unge mennesker, der skabte en fest.
https://www.reuse-streetwear.dk/
Jane kunstneren bag Songshape musikplakater, hvor en kendt sangtekst indgår som en del af designer havde et fantasktisk outletsalg. Samtidigt holdt Vin-Petanque lagersalg. Det blev en skøn dag i solen under overskriften: ‘Se og smag Fru Sauterne’
Det var berigende at opleve Kirsten Sonnes spændende univers. Her sætter ikke engang fantasien grænser for smykkekunst. Hun gør mode til kunst med inspiration fra Art Deco. Værkerne er udført i genbrugsmaterialer tilsat kreativitet og forsvarligt håndværk. Smykkerne rækker ud til den moderne miljøbevidste kvinde, der går gennem dagen med stolthed uanset alder.
Præsentation:LOOK Book_dansk kirsten sonne
Se mere på hjemmeside:
Nogle dejlige timer med Emma.
Tak til alle jer, som trodsede den bidende decemberkulde og -storm for at besøgte Tiny Window i den week-end! Der blev skænket gløgg og uddelt flyers. Nu glæder vi os til at byde velkommen i 2020 til et lille vindueskig ud i en unik verden.
TINY WINDOW v. Fam. Ljungström
Irma Pedersens Gade 226,
8000 Århus C
© Copyright TINY WINDOW